29. december 2012

Det har jeg lyttet til i 2012

Havde det ikke været for Gotyes hit "Somebody That I Used To Know" havde jeg nok aldrig hørt nogle af hans andre sange, som f.eks. "Hearts A Mess", "Easy Way Out" og mange flere. Jeg kan dog slet ikke forstå hvorfor jeg ikke har hørt dem før, de er jo vildt gode!




Hvis jeg ikke havde været til Northside Festival i år og dermed ikke havde oplevet Snow Patrol live, ville jeg nok aldrig have indset hvor fantastiske de er, og især hvor fantastisk Gary Lightbodys stemme er!




Der er ingen som Lana del Rey! Jeg er så vild med hendes unikke stemme og har været det lige siden jeg hørte "Video Games" for første gang. Jeg købte derefter hendes album kort efter det udkom og jeg elsker det!



Jeg har lyttet til The White Stripes i flere år, så derfor var det virkelig en stor oplevelse da jeg hørte Jack White på Roskilde Festival i år.
Den koncert glemmer jeg aldrig!


Jeg har selvfølgelig lyttet til meget mere, men det ville jo blive et alt for langt indlæg hvis jeg skulle have det hele med. Så her er et lille udsnit :-) 

28. december 2012

Læsestof

De her to bøger, som jeg er vildt glad for, fik jeg i julegave: 

Heavier Than Heaven er en biografi om Kurt Cobain, som jeg jo synes er en vildt fascinerende sangskriver, musiker og person. Jeg har forsøgt at læse den før på engelsk, men jeg kom aldrig så langt. Men n
u hvor jeg har den på dansk skal jeg nok få den læst. 

20th Century Photography er en bog om (som titlen forklarer) det tyvende århundredes fotografier. Bogen er 760 sider lang og der er et fotografi på hver eneste side og tekst der beskriver historien bag fotoet og fotografen. Indtil videre har jeg kun bladret lidt rundt i den, men er allerede blevet inspireret og nysgerrig efter at læse og kigge videre i den. Her er nogle tilfældige billeder fra bogen:





27. december 2012

"Life of Pi"




Igår var jeg i biografen med to veninder og se "Life of Pi" i 3D og wow den var flot lavet!
 
Filmen handler om en indisk dreng som bliver kaldt Pi. Pi's forældre ejer en Zoo i Indien, men en dag er de nødt til at sælge dyrene og flytte til Canada. Under en kraftig storm forliser skibet til Canada, og Pi er den eneste overlevne i en redningsbåd midt i stillethavet, sammen med en zebra, en hyæne, en orangutang og en tiger. Her begynder Pi's lange rejse med tro, håb og ikke mindst kampen for overlevelse.
 Jeg så som sagt filmen i 3D, og det er jeg virkelig glad for, det var prikken over i'et og jeg har aldrig set så flot en film før med så klare farver. Det var som at være der selv, og mine veninder og jeg sad da også og hoppede i vores sæder og brugte vores hænder til at beskytte os flere gange. Der er ret svært at beskrive hvor god, flot og fantastisk filmen er, så jeg kan helt klart anbefale at tage i biografen og se den i 3D! 

13. december 2012

Tiden er sgu mærkelig..

I dag er det over en måned siden jeg sidst skrev på bloggen. Tiden er sgu mærkelig. Nogle gange går den langsomt og lige for tiden går den fandens hurtig. Vil gerne nå en masse, men får bare aldrig gjort det og pludselig er tiden gået. Det må der laves om på.. Nå men i hvert fald har jeg haft tid til at lave en collage og så har jeg også spillet en del guitar (som nederste billede er et bevis på).