31. marts 2014

Sabbatår forude!

(Undskyld den lidt dårlige billedkvalitet, ved ikke hvad det skyldes)
Jeg har valgt at tage et sabbatår efter jeg er færdig med gymnasiet her til sommer. Jeg har derfor været så kreativ at lave en lille Polyvore-collage, for at vise hvad jeg vil bruge mit år på. Som det kan ses, er en af mine "to-dos" at tjene en masse penge (krydser fingre for at jeg får det job jeg har søgt!). De penge jeg (forhåbentlig) tjener, vil jeg bruge på en rejse, hvor min drømmedestination er regnskoven i Amazonas, som jeg synes er vildt spændende og fascinerende. Det sidste punkt på min "to-do" liste er at få læst en masse bøger, som jeg længe har villet, men bare ikke har haft tiden til pga. gymnasiet. Jeg har blandt andet klassikere som "The Great Gatsby" af F. Scott Fitzgerald, "Persuasion" af Jane Austen og "The House of the Spirits" af Isabel Allende på min liste over bøger, jeg gerne vil læse i løbet af mit sabbatår. Jeg går faktisk lidt og glæder mig til et år uden skole, lektier og afleveringer, men jeg må dog samtidig indrømme, at det nok bliver lidt hårdt og mærkeligt at skulle skilles fra min gymnasieklasse, som jeg har tilbragt de sidste 3 år sammen med. 

24. marts 2014

The floor is made of lava

Har nu i snart et år lyttet til The Floor is Made of Lava, det vil altså sige at jeg har lyttet til dem lige siden jeg opdagede at de eksisterede sidste år i min læseferie, hvilket var meget sent at opdage deres eksistens (alt for sent!). Men gud hvor jeg altså virkelig elsker de gutter! Jeg opdagede bandet igennem denne Tak Rock Royal Beer reklamefilm, og begyndte straks at høre mange af deres andre sange, og købte derefter deres albums og en band t-shirt (man er vel ægte fan).


Den 20. septemper var jeg i Tivoli og høre dem spille til fredagsrock, og jeg stod da også allerforest i min Lava-trøje sammen med en rigtig god veninde og skrålede med af mine lungers fulde kraft, samtidig med at jeg savlede lidt over forsangeren Tobias Kippenberger! Koncerten er den bedste jeg har været til i mit liv, og mit største "musikønske" er at de snart tager på tour igen, så jeg kan få lov til at opleve dem live endnu en gang. 
Her er et billede jeg tog til koncerten:

Jeg har prøvet at udvælge 6 af mine yndlings "Lava"-sange (2 sange fra hver af deres albums), men det var virkelig ikke nemt, da jeg elsker alle deres sange uden undtagelser! Jeg vil starte med at præsentere sangen fra Royal Beer reklamen, som fangede min interesse og gjorde at jeg opdagede Lava-drengene. 
Sangen hedder "Traditional 84" og er fra deres seneste album "Kids & Drunks": 

Her er "God Save Henri", som også er fra "Kids & Drunks" albummet:  


"All Outta Love" er fra deres andet album "Howl At The Moon", og denne sang er nok den, jeg har gået og skrålet mest til. Jeg har den konstant på hjernen, hvilket også passer mig helt fint, for jeg elsker den! 


Her er "Harder Than You Think" også fra albummet "Howl At The Moon": 


"Happy Monday" fra deres debutalbum "All Juice, No Fruit": 


"Told her I'm From Compton" fra albummet "All Juice, No Fruit":

9. marts 2014

25 af mine egne favoritter

Her er 25 af de billeder jeg er mest stolt af at have taget:

(klik på dem for at dem i større format) 


























6. marts 2014

Jeg kunne simpelthen ikke vente..

..Med at begynde at læse "Pride and Prejudice" af Jane Austen, som jeg nævnte jeg ville i dette indlæg, efter at jeg havde set filmen for fjerde (eller måske femte) gang, i løbet af kort tid. Jeg indrømmer gerne, at jeg er ret optaget af historien, og jeg har endda også haft bogen med i skole, så jeg kunne læse i den i mine pauser (ja, jeg ved godt at det er ret nørdet). Indtil videre er jeg nået til omkring side 100 i bogen, og jeg jeg er stadig meget forelsket i historien, hvis ikke lidt mere end før faktisk. Jeg læser en dansk oversættelse af bogen, da jeg ikke lige føler, at jeg har tid til den udfordring det er, at læse en bog som er skrevet på engelsk, og så oven i købet på et rimeligt gammeltdags sprog (den er jo trods alt skrevet i 1813), da jeg jeg har afleveringer og kommende eksaminer at bekymre mig om. Men jeg vil helt sikkert også læse den originale version, når jeg har mere tid i mit sabbatår. Selvom jeg læser den på dansk, synes jeg stadig at Jane Austens behagelige skrivestil og flotte sprog skinner igennem, og jeg glæder mig til at vende flere sider i bogen! 

Et lille citat fra bogen - Jeg har den engelsksprogede version liggende ved siden af mig 
når jeg læser, så jeg lige kan læse nogle af de ekstra gode sætninger i originalversionen. 
Her er et af de citater jeg rigtig godt kan lide, sagt af Mr. Darcy. 

1. marts 2014

Gotye - en undervurderet kunstner

Gotye er så meget mere end bare manden bag "Somebody That I Used To Know". Jeg må dog tilstå at hvis det ikke havde været for netop dette hit, så er jeg ikke sikker på at jeg ville have hørt om Gotye (Har nævnt dette før - lige her). Jeg er derfor mega glad for at sangen blev sådan et kæmpe hit, for det har fået mig til at opdage alle hans andre sange, og dermed hvilken fantastisk og undervurderet kunstner Gotye egentlig er!  Jeg er vild med hans fantastiske stemme (som nogle gange minder mig lidt om Stings), hans dybe tekster og hans vildt specielle, flotte og fascinerende musikvideoer, som jeg kan blive fuldstændigt opslugt af. Her er tre af mine yndlings sange og musikvideoer, som jeg kan se og høre igen og igen! 

"Dig Your Own Hole"


"Save Me"


"Easy Way Out"