28. april 2014

the great gatsby

I påskeferien læste jeg "The Great Gatsby" af F. Scott Fitzgerald og jeg var meget begejstret! Jeg har flere gange hørt om denne roman, at der ikke skulle ske så meget handlingsmæssigt, men at man derimod skal lægge mærke til Fitzgerald's fantastisk smukke skrivestil. Jeg må sige at jeg virkelig også er fascineret af hans flotte sprog, og jeg har hæftet mig ved mange fine sætninger og vendinger i bogen. Men jeg må samtidig indrømme at jeg, i modsætning til flere andre, faktisk synes at der sker en hel del, og at handlingen slet ikke er hverken træg, stilfærdig eller andre lignende ord, som nogle har brugt til at beskrive den med. Jeg er vild med handlingsforløbet, som både indeholder luksuriøse fester, forelskelse, utroskab, drab, jagten på rigdom og en konstant og uslukkelig tørst efter MERE! Jeg kan ikke se hvordan dette kan udgøre en stilfærdig roman, men det er selvfølgelig bare min mening, og jeg har jo heller ikke så meget læseerfaring, men det behøver man vel egentlig heller ikke have for at kunne bedømme en bog, gør man? Lige meget hvad, så er min bedømmelse af "The Great Gatsby", at det er en fantastisk, spændende og velskrevet bog, som jeg med garanti vil læse igen, da det tit er ved anden gennemlæsning, at jeg opfanger mange af de mere skjulte betydninger og symboler, da jeg anden gang ikke behøver koncentrere mig lige så meget om selve handligen.


Her er nogle citater fra bogen:

"With the influence of the dress her personality had also undergone a change. The intense vitality that had been so remarkable in the garage was converted into impressive hauteur. Her laughter, her gestures, her assertions became more violently affected moment by moment, and as she expanded the room grew smaller around her, until she seemed to be revolving on a noisy, creaking pivot through the smokey air."


"Yet high over the city our line of yellow windows must have contributed their share of human secrecy to the casual watcher in the darkening streets, and I saw him too, looking up and wondering. I was within and without, simultaneously enchanted and repelled by the inexhaustible variety of life."


"He smilled understandingly - much more than understandingly. It was one of those rare smiles with a quality of eternal reassurance in it, that you may come across four or five times in life. It faced - or seemed to face - the whole eternal world for an instant, and then concentrated on you with an irresistible prejudice in your favour. It understood you just as far as you wanted to be understood, believed in you as you would like to believe in yourself, and assured you that it had precisely the impression of you that, at your best, you hoped to convey."


"For a while these reveries provided and outlet for his imagination; they were a satisfactory hint of the unreality of reality, a promise that the rock of the world was founded securely on a fairy's wing."


"He was left with his singularly appropriate education; the vague contour of Jay Gatsby had filled out to the substantiality of a man."


"So we beat on, boats against the current, borne back ceaselessly into the past."

Udover at have læst The Great Gatsby, har jeg også set filmen af samme navn med Leonardo DiCaprio som Jay Gatsby, Tobey Maguire som Nick Carraway og Carry Mulligan som Daisy Buchanan. Filmen er virkelig flot lavet og med fremragende skuespillere.
Jeg har også tidligere læst novellen "The Curious Case of Benjamin Button" af F. Scott Fitzgerald, og også set filmatiseringen af denne, og jeg kan anbefale både novellen og filmen, som handler om Benjamin Button, som lever livet baglæns - han bliver født som en gammel mand, og bliver derefter yngre og yngre. En fortælling der er meget interesant og rørende! Derfor vil jeg, efter indtil videre kun at have gode erfaringer med F. Scott Fitzgerald,  helt sikkert begive mig ud i flere af både hans noveller og romaner, når jeg engang får tid!

22. april 2014

Roskildeeeeeeeeee 2014!


Jeg har nu længe gået og glædet mig til Roskilde Festival 2014! Og da jeg forleden modtog min billet, blev denne følelse bestemt ikke svagere! Der er i dag kun 68 dage til Roskilde Festival bliver skudt igang, og jeg er så småt begyndt at udvælge de bands jeg SKAL høre. Derfor kommer her et lille ind om de bands og sange jeg glæder mig mest til høre. 

Alleralleraller øverst på min "must-see"-liste er Arctic Monkeys, som jeg KNUSELSKER! Jeg så dem på Roskilde i 2011 og de var fantastiske, så derfor glæder jeg mig til at se/høre dem endnu engang. Her er "Do I Wanna Know?" fra deres fra deres nyeste album "AM"


Jeg glæder mig også en del til at opleve Bastille på Roskilde. Jeg kender dog ikke så meget til dem udover et par sange (som er vildt gode), men jeg har en veninde som er megafan af dem, så det bliver rigtig fedt at se koncerten sammen med hende! Her er sangen "Bad Blood" fra deres album med samme titel. 


MØ er også en af dem jeg ser meget frem til at høre! Her er hendes sang"Walk This Way" fra hendes album "No Mythologies To Follow". 


Jeg har fornylig opdaget bandet Mont Oliver og er blevet ret vild med deres sange "White Sheets" og "Give Me Nothing" fra deres debut-EP "19". 
(Som jeg af en eller anden grund ikke kan få til at virke i dette indlæg). 

Derudover glæder jeg mig også til at se de store navne som Rolling Stones, Stevie Wonder, Damon Albarn og Outcast, mest for oplevelsens skyld, da det ikke er nogle kunstnere jeg hører særlig meget, men som jeg stadig ikke vil gå glip af. Jeg glæder mig selvfølgelig også til at høre en masse forskellige kunstnere jeg aldrig har hørt før, så jeg kan få udvidet min "musikhorisont".

16. april 2014

Lost in Austen's "pride and prejudice"



Nu er det ved at være et stykke tid siden at jeg færdiglæste "Pride and Prejudice" af Jane Austen (som jeg også har nævnt her og her). Jeg har derefter også set BBC serien af samme navn, med Collin Firth og Jennifer Ehle som henholdvis Mr. Darcy og Elizabeth. Derudover har jeg også set miniserien "Lost in Austen" og filmen "Austenland", som begge (som titlerne hentyder til) bygger på Jane Austens' "Pride and Prejudice", men som begge fortolker og fremstiller historien på en ny og mere komisk måde.
Men tilbage til bogen, som jeg virkelig nød at læse! Jeg er ikke god til at skrive anmeldelser, men lad mig bare sige, at jeg virkelig elsker den måde Austen skriver på, og så er jeg også bare kæmpefan af selve historien om Elizabeth og Mr. Darcy, og alle de andre sjove, interessante og lidt komplicerede karakterer som bogen rummer. Jeg har her udvalgt nogle citater, som jeg synes er rigtig fine:

"Come here, child," cried her father as she appeared. "I have sent for you on an affair of importance. I understand that Mr. Collins has made you an offer of marriage. Is that true?" Elizabeth replied that it was. 
"Very well - and this offer of marriage you have refused?"
"I have, Sir."
"Very well. We now come to the point. Your mother insists upon you accepting it. Is not it so, Mrs. Bennet?"
"Yes, or I will never see her again."
"An unhappy alternative is before you, Elizabeth. From this day you must be a stranger to one of your parents. - Your mother will never see you again if you do not marry Mr. Collins, and I will never see you again if you do". 
- Dette stykke viser hvilken god og retfærdig far Mrs. Bennet kan være, og hvor meget han holder af hans yndlingsdatter Elizabeth, som han ved, vil gøre alt for at undgå at gifte sig med Mr. Collins. 

"In vain have I struggled. It will not do. My feeling will not be repressed. You must allow me to tell you how ardently I admire and love you."
- Således indleder Mr. Darcy hans første frieri til Elizabeth, resten af hans frieri er mindre heldigt formuleret, hvilket er en af grundene til at Elizabeth, har meget nemt ved at afslå ham, og endda give Darcy en god gammeldags (og meget velfortjent) sviner!


Indeed, Jane, you ought to believe me. No one who has ever seen you together, can doubt his affection. Miss Bingley I am sure cannot. She is not such a simpleton. Could she have seen half as much love in Mr. Darcy for herself, she would have ordered her wedding clothes." 
- Her prøver Elizabeth at foreklare sin søster Jane, hvor tydeligt det er at Mr. Bingley elsker hende utroligt højt.


"There certainly was some great mismanagement in the education of those two young men. One has got all the goodness, and the other all the appearance of it." 
- Denne sætning beskriver kort og godt forskellen på Mr. Darcy og Mr. Wickham!

Jeg kunne have udvalgt mange flere skønne og sjove passager og citater, for "Pride and Prejudice" rummer utallige, men jeg nøjes med disse. Til sidst kan jeg varmt anbefale at læse denne bog, som jeg virkelig har nydt at læse!

5. april 2014

En speciel plads i mit musikhjerte



I dag er det præcis 20 år siden at Kurt Cobain begik selvmord. Jeg er (som tidligere flittigt nævnt) kæmpe fan af Kurt Cobain og ikke mindst Nirvana, så dagen idag har været fyldt med Nirvana musik, interviews, dokumentarer, billeder osv. og så har jeg også fulgt med i P6's 6-timer lange radioudsendelse om Nirvana, som var mega fedt. Så dagen i dag har altså ikke gået med at sørge over Kurt Cobains død, men i stedet fejre hans geniale musik, karismatiske personlighed og fascinerende liv! Men jeg må dog indrømme at det er blevet til et par tårer i løbet af min tid som Nirvanafan, for selvom jeg ikke engang levede da Kurt døde, betyder det på ingen måde, at jeg ikke har sørget over hans død. Jeg husker tydeligt at jeg, i en periode, som 13-14-årig ofte græd næsten dagligt over Kurts død, da det var gået op for mig, hvor meget jeg elskede hans musik, at der aldrig ville komme mere musik fra Nirvana, og at jeg aldrig ville få muligheden for at opleve dem live. 
Jeg er faktisk ikke engang sikker på hvordan jeg opdagede Nirvana, men jeg kan huske at da jeg først havde opdaget deres eksistens og dermed deres hjernedøde gode musik, kunne jeg ikke få nok. Jeg brugte mange timer på youtube, på at høre alle deres sange og på at finde ud af alt om dem. Jeg købte Nirvana albums, dokumentarer, t-shirts, plakater, bøger og meget andet merchandise. Jeg husker også at jeg engang har skrevet en engelsk novelle i folkeskolen, som handlede om hvordan Kurt fik sin første guitar af sin tante og senere blev rockstjerne. Dette var en af de eneste gange i mit liv, hvor jeg har nydt at lave lektier! Den dag i dag er jeg stadig lige så stor fan af Nirvana og hører deres musik så ofte jeg kan, og jeg kan stadig få kuldegysninger når jeg sætter deres musik på. Jeg er sikker på at mit forhold til Nirvana aldrig vil ændre sig, for de har sgu en helt speciel plads i mit musikhjerte, som ingen andre bands kan erstatte! 
Jeg kunne skrive flere sider om Nirvana, men jeg må hellere holde her, og lige dele nogle sange. Jeg har bogstaveligt talt brugt flere timer på at beslutte hvilke jeg skulle dele i dette blogindlæg, men jeg kunne ikke blive enig med mig selv, fordi det simpelthen er umuligt at vælge (jeg elsker dem så højt!). Derfor har jeg bare valgt nogle lidt tilfældige sange (en sang fra hvert album), som jeg vil dele: 


"About a Girl" fra debutalbummet Bleach 


"In Bloom" fra albummet Nevermind


"Dumb" fra albummet In Utero 


"Sliver" fra albummet Incesticide




"Where Did You Sleep Last Night" fra deres "Unplugged in New York" koncert. 
(Denne SKAL høres helt til slut!). 

Hvis du vil læse mine andre indlæg om Nirvana, kan du bare klikke på den røde "Nirvana"-etikette under indlægget.

31. marts 2014

Sabbatår forude!

(Undskyld den lidt dårlige billedkvalitet, ved ikke hvad det skyldes)
Jeg har valgt at tage et sabbatår efter jeg er færdig med gymnasiet her til sommer. Jeg har derfor været så kreativ at lave en lille Polyvore-collage, for at vise hvad jeg vil bruge mit år på. Som det kan ses, er en af mine "to-dos" at tjene en masse penge (krydser fingre for at jeg får det job jeg har søgt!). De penge jeg (forhåbentlig) tjener, vil jeg bruge på en rejse, hvor min drømmedestination er regnskoven i Amazonas, som jeg synes er vildt spændende og fascinerende. Det sidste punkt på min "to-do" liste er at få læst en masse bøger, som jeg længe har villet, men bare ikke har haft tiden til pga. gymnasiet. Jeg har blandt andet klassikere som "The Great Gatsby" af F. Scott Fitzgerald, "Persuasion" af Jane Austen og "The House of the Spirits" af Isabel Allende på min liste over bøger, jeg gerne vil læse i løbet af mit sabbatår. Jeg går faktisk lidt og glæder mig til et år uden skole, lektier og afleveringer, men jeg må dog samtidig indrømme, at det nok bliver lidt hårdt og mærkeligt at skulle skilles fra min gymnasieklasse, som jeg har tilbragt de sidste 3 år sammen med. 

24. marts 2014

The floor is made of lava

Har nu i snart et år lyttet til The Floor is Made of Lava, det vil altså sige at jeg har lyttet til dem lige siden jeg opdagede at de eksisterede sidste år i min læseferie, hvilket var meget sent at opdage deres eksistens (alt for sent!). Men gud hvor jeg altså virkelig elsker de gutter! Jeg opdagede bandet igennem denne Tak Rock Royal Beer reklamefilm, og begyndte straks at høre mange af deres andre sange, og købte derefter deres albums og en band t-shirt (man er vel ægte fan).


Den 20. septemper var jeg i Tivoli og høre dem spille til fredagsrock, og jeg stod da også allerforest i min Lava-trøje sammen med en rigtig god veninde og skrålede med af mine lungers fulde kraft, samtidig med at jeg savlede lidt over forsangeren Tobias Kippenberger! Koncerten er den bedste jeg har været til i mit liv, og mit største "musikønske" er at de snart tager på tour igen, så jeg kan få lov til at opleve dem live endnu en gang. 
Her er et billede jeg tog til koncerten:

Jeg har prøvet at udvælge 6 af mine yndlings "Lava"-sange (2 sange fra hver af deres albums), men det var virkelig ikke nemt, da jeg elsker alle deres sange uden undtagelser! Jeg vil starte med at præsentere sangen fra Royal Beer reklamen, som fangede min interesse og gjorde at jeg opdagede Lava-drengene. 
Sangen hedder "Traditional 84" og er fra deres seneste album "Kids & Drunks": 

Her er "God Save Henri", som også er fra "Kids & Drunks" albummet:  


"All Outta Love" er fra deres andet album "Howl At The Moon", og denne sang er nok den, jeg har gået og skrålet mest til. Jeg har den konstant på hjernen, hvilket også passer mig helt fint, for jeg elsker den! 


Her er "Harder Than You Think" også fra albummet "Howl At The Moon": 


"Happy Monday" fra deres debutalbum "All Juice, No Fruit": 


"Told her I'm From Compton" fra albummet "All Juice, No Fruit":

9. marts 2014

25 af mine egne favoritter

Her er 25 af de billeder jeg er mest stolt af at have taget:

(klik på dem for at dem i større format)